Hvem er vi...
KunstVærkstedet er en sammenslutning af kunstnere med det formål at udfolde sig kreativt samt at hjælpe og støtte hinanden til at udbrede og formidle hinandens kunst og inspirerer hinanden og andre til at udtrykke sig kunstnerisk.


Foreningen består af både professionelle og amatører, der arbejder med mange forskellige kunstarter alt fra alt fra keramik, glas, billedkunst, træskærerarbejder, stenhugning osv.


KunstVærkstedet har desuden til formål at give rum og lyst til at udfolde sig kreativt og det har man medlem mulighed for i foreningens eget atelier og værksted.


Vi skiftes til at udstille i foreningens lokaler og arrangerer desuden forskellige udstillinger ud af huset. Vi udstiller i forskellige virksomheder og institutioner i Frederikshavn og afholder en årlig sommerudstilling, med op til 50 kunstnere repræsenteret.


Vi er ikke tilhængere af censur i foreningen og censur er derfor heller ikke noget, der praktiseres hverken i optagelsen af medlemmer eller ved udstillinger. For os handler det først og fremmest om at have lysten og viljen til at udfolde sig kreativt.


Vi er politisk uafhængige og får ingen støtte af offentlige myndigheder. Vi har ikke noget politisk sigte, men vi lægger vægt på respekten imellem mennesker og åbenheden og nysgerrigheden overfor det enkelte menneskes måde at udtrykke sig på.